Livets Træ

Livets træ
er en holistisk struktur, der gennemtrænger de forskellige lag af Jordens helhed og genspejler sig i dens skabninger. En opbygning som differentierer sig op af med finere strukturer og ned af med grovere strukturer, og som tilsammen danner den spirituelle geografi. I shamanismen ser vi det i billedet af et træ som bærer en underverden (energiens verden), en mellemverden (formens visuelle verden, sjæleverdenen, følelsesverdenen), og en oververden (formløs men med de processer, som skaber form).
Livets træ har sine rødder i Moder Materiens sorte energi, i dens muld. Dets vækst kraft er umådelig stor, den tager hele evolutionen med på sine vinger. Den sørger for at alting bliver i bevægelse, at intet står stille. En sten, en klippe, et hav, en fugl, en blomst …hvert et øjeblik er bevægelse, og der er intet vi kan gøre for at stoppe det. Et liv med fremgang, et liv i modgang uanset hvad, så er der bevægelse og forandring. Som menneske har vi måske mere mulighed end andre af jordens skabninger for at tage beslutninger i erkendelse af, at alt er forandring, og derfor kan bestemme hvordan denne uundgåelige forandring kan ske.
Billedet på Jordens spirituelle struktur som et træ kan man sagtens erstatte af billedet på Jordens magnetfelt med en midterakse som går hele vejen igennem.
Væksten på livets træ mener vi starter ved the big bang. Men måske var denne begivenhed en reaktion på en anden begivenhed, som den giver form, noget i sammen retning som et ekko? Et lyn som først blive hørbar når den rammer et medie, som kan give det formens hørbare egenskaber?. Eller måske var det Dragernes Dans? den sorte og den hvide drage som skabte solsystemet. Eller måske som andre ser det samme i et andet billede: Shiva som danser. En proces som skaber en struktur med 3 cirkler i, og som vi kan betegner:

Oververden, Mellemverden og underverden

Alle shamanske retninger orienterer sig efter den trefoldige opbygning af den lodrette akse i den spirituelle geografi. Denne akse kalder man samstemmende oververdenen, mellemverdenen og Underverdenen. Men det er imidlertid forskellige regioner, man taler om, alt efter hvilken shamansk tradition, der udtaler sig. Det skyldes, at denne samme overordnede struktur går igen i alle virkelighedens mange lag.
Egentlig måtte man regne med 4 verdener, da der er endnu en verden, dog uden materielle egenskaber over den, man betegner som oververdenen. Men det er ikke normalt i shamanske kulturer, at man inddrager denne 4. verden. Det kræver simpelthen mere af shamanen, end man normalt er uddannet til.
Hvis man ser de 3 verdener som luftens, vandets og jordens element, så kan man for at blive i billedet se den 4. verden som solen, der er sol ikke bare for jorden men også for de andre planeter i solsystemet. En sol hvis lys (energi) bliver synligt for os, når det bremses af modstanden fra atmosfæren.
Bliver vi i Jordens lodrette akse, og bruger vi billedet af de 4 verdener som jord, vand, luft og lys, får vi en brugbar metafor på en realitet, som bliver ganske dyb, når vi anvender den shamanske rejse til at udforske dem. For at kunne orientere sig i disse verdener, må en shaman strukturere dem ved at etablere de 3 nederste verdener med hver en cirkel, der fungerer som et kompas. I dette kompas navngives de 4 retninger med nord, syd, øst og vest, hvor retningernes egenskabet varierer alt efter om cirklen befinder sig i under, mellem eller oververdenen.
Hver af regionerne i det lodrette plan har sin over, mellem og underverden, og helheden med de 4 planer ligeledes kan betegnes som over, mellem og underverden, så er der rig lejlighed til forvirring og misforståelser.

Den syvfoldige opbygning af det spirituelle rum.
Man kan orientere sig i 4 vandrette retninger af det spirituelle rum, mens der samtidig også kan opleves niveauer på den lodrette akse. Denne akse bliver normalt delt i tre dele, for oven i midten og forneden. Traditionelt set kaldes det for oververden, mellemverden og underverden. Hver af de nederste verdener i den spirituelle geografi har denne opbygning.

“Skønt alle shamanske retninger taler om Over, Mellem og Underverden, tales der om vidt forskellige områder af den spirituelle geografi.”

Da vores oplevelse af eksistens hovedsageligt foregår i sjæleverdenen, følelsernes verden, så er denne tredeling samtidig en opdeling i mere eller mindre lidelse. Vi oplever energiens tyngde (underverden) som mere lidelse, da tyngde påvirker vores bevidsthed, og frihed fra tyngde (oververden) som mindre lidelse.
Det som vi føler i dagligdagen af frustrationer, sorg, vrede, jalousi, de følelser som vi lider gennem, de vil placere os i underverdenen, eller som religion også kalder det, i helvede.
Vore følelser af ligegyldighed, angst for forandringer og for det som er udenfor en almindelig opfattelse af hverdagens virkelighed, vil placere os i den grå mellemregion, i kedelighedens triste gråtoner. Mens de følelser som har forårsaget, at vi går ud over vore egne interesser, vil hæve os op til en lysere region … til oververdenen.

Den spirituelle Geografi.
Den spirituelle geografi handler om opbygningen af de verdener, som vi som shamaner har en mulighed for at få et erfaringsbaseret forhold til.
Selv om det ved sammenligning med andre spirituelle retninger kan se lidt forvirrende ud, så skulle det være indlysende, at der ikke er en spirituel geografi for hver eneste spirituelle eller religiøse retning, 
Der findes ikke en himmel, eller et helvede, en underverden, oververden, mellemverden, eller et paradis for hver eneste af alle de mange retninger og religioner, der findes. Det er en og samme verden, vi lever i. Der er kun en spirituel geografi, som vi alle uden forskel deler. At den så tager forskellig form afhængig af hvilken overbevisning man har, det er faktisk det, der er værd at bide mærke i. For den samme geografi ser forskellig ud, alt efter hvem der ser den.

Der er kun en spirituel geografi, som vi alle uden forskel deler. At den så tager forskellig form afhængig af hvilken overbevisning man har, det er faktisk det, der er værd at bide mærke i. For den samme geografi ser forskellig ud, alt efter hvem der ser den”.

De tre verdener underverden, mellemverden og oververden er en og samme verden. 
Det er bare forskellige segmenter i den samme verden.
Den virkelige forskel ligger i de 4 verdener i det vandrette plan:
* Den verden som er tilstede for de normale sanser, energiens verden, hvor alle former og alle kroppe er opbyggede af elementernes energi.
* Den sjælelig verden, en billedskabende og følelsesbaseret verden.
* Indsigtens verden, en verden som leverer de processer, der bliver til billeder
* Lysets verden som er årsagens verden.

Når det her hedder verden, så kunne man faktisk lige så godt sige tilstand, for det er det, det er. 
Den spirituelle verden er en tilstand: en energetisk tilstand, en sjælelig tilstand eller en åndelig tilstand der både kan forme og også kan formes. 

Lidt om Sjæleverdenen, som er den del af spirituel realitet, man som regel først får et bevidst forhold til.
I bund og grund er sjæleverdenen en ingentings tilstand og den er billedfri og den er labil. 
Den har en formidabel evne til at reagere på input som f.eks. følelser ved at danne billeder i det samme øjeblik, at man er i kontakt med den.
Således bliver den en visuel verden. En foranderlig ustabil verden, hvor billeder opstår og forgår, mens andre bliver stabile en tid. Der er ikke noget mystisk i denne tilstand. Vi lever faktisk konstant i den, og kalder den vores verden.
Det, som er billeder, og som vi tror kun foregår i vores hoveder og er helt private, opstår og forgår i denne verden.
Denne tilstand er en følelses verden, og dermed tilknyttet vandelementet. 
Det er sjælens verden, og vi lever til stadighed i den. Vi er aldrig kommet ud af den, heller ikke ved fødslen til det nuværende legeme, forlader man den. Det er simpelthen ikke muligt. Vi præger og påvirker den med vore følelser, og det danner billeder i den. Da vi tror os alene i verden, tror vi, at det vi tænker og føler ikke har nogen virkning, at det er en gratis omgang.

Men “vores egen verden” foregår faktisk i en fælles sjælelige verden, som vi præger med billeder fra vores hverdag, og derved danner. 
I vores uvidenhed forurener vi den spirituelle verden med vores illusioner. De billeder som vi lever med er delvist synlige af dem, der ikke har en krop, men de er også mærkbare af dem, der har en krop. Tanker er ikke noget, som vi har for os selv, men noget, der også påvirker andre.
Buddhismen kalder denne verden for en illusionsverden. Og det er lige præcis, hvad den er.

“Egentlig er den spirituelle verden ikke noget, som man rejser hen til, men et sted, man allerede er og altid har være, aldrig har forladt, og alligevel ikke har bemærket”.

Vajraen eller Dorjen, en buddhistisk ritualgenstand, er et ganske godt billede på den spirituelle geografi. Den har både en oververden, en mellemverden og en underverden.

Sjæleverdenen er et sted, hvor vi kan lære
for tilstanden er faktisk ganske brugbar, hvis man bruger den til at kommunikere bevidst med sine åndelige hjælpere.
Her er det så, at vi i vores del af shamanismen vælger at udnytte denne tilstand af spontan billedskabelse til vores fordel.
Vi kan bruge den til at skabe simulerings-scenarier med det formål at lære. Det er et perfekt undervisningsmiljø, hvis man bruger det rigtigt.

“Selvom sjæleverdenens billeder er former, kan de alligevel godt give udtryk for sandhed. Den afgørende faktor er vores eget forhold til sandfærdighed. Vil du lære om tingenes tilstand, som de er, så er det det, der sker. Vil du opleve en illusion om dit tidligere liv, så er det det der sker.
Vi afgør selv om vi vil leve i en illusion eller om vi vil se sandheden i øjnene og lære af den. Det kræver både sandfærdighed og moral at være rejsende i åndernes verden.

Tid
Startede denne evolution ved et big bang, så varer knaldet stadigvæk ved. Som et fyrværkeri, en plante i vækst med en insisterende uimodståelig stærk kraft. I pulsen af denne kraft finder vi den sande Tid, alle tidernes Tid.Den tid som er Jorden og solens tid, dette solsystems tid er Shamantid, den tid vi må stille vores indre ur efter, hvis vi skal finde pulsen på livet.
Nuet er en dynamisk begivenhed. En begivenhed hvor man fanger bevægelsen i sten, i fjeld, i jordens gang og i sit eget indre.

Er fortid væk?
Vi har vænnet os til, at forvandling betyder at det som var, ikke er mere. Men på Livets træ er alt stadig at finde. Fra de tidligste stadier af evolution, skabelsen, over Dragernes dans og Shivas dans med elementerne, til skabelsen af den tilstand, som vi kender fra vore sanseerfaringer. Alt er stadig tilstede. Det ligger lag på lag. Derved indgår disse tilstande i det. som man kan kalde de spirituelle geografi.

Fremtid er evolutionens udgangspunkt?
Når Livets træ kan vokse og gro i et big bang fra tidernes morgen og stadig vokse i denne muld, så er Fremtid ligeledes tilstede her og nu banker den til stadighed på, … ja set ude fra dens bevægelse kommer evolutionen faktisk udefra det, som vi kalder fremtid. Den kommer os i møde og manifesterer sig i nuet. Bagud til opløser den sig og forfalder i fortid.

Konklusion?
“Evolutionen starter ude fra fremtiden, manifesterer sig i nuet og går baglæns, snarere end at den starter fra fortid og bevæger sig frem af.
Det lyder lidt paradoks, men fremtid, det som endnu ikke har fået form, er rent faktisk tilstede før det, som tager form, og derfor er det ikke helt skævt, at se evolution som noget, der kommer fra fremtid og derfra går baglæns og opløser sig og derved bliver fortid”.