Tuva, shamanernes land.
Nord for Mongoliet og nederst i Sydsibirien ligger Republikken Tuva. Overalt mellem store grønne bakker og høje sneklædte bjerge strækker taigaens sletter sig med velduftende urter og små lunde med lærketræer. Ind i mellem er der beboelser i form af nogle få jurter, eller mindre landsbyer med træhuse i russisk blokstil. På sletterne græsser der små flokke af køer, får, geder, heste og jakokser. Tuva er ørnenes land. Der er næppe et sted i Tuva hvor man ikke bliver mødt af en ørn. Visse steder, som på det hellige bjerg Khaiyrakan, talte jeg 38 ørne inden for et ganske lille område. Overalt langs vejene og især ved bjergpassene møder man Ovaa´er, bunker af sten anbragt af forbi kørende. Ovaa´erne er udsmykkede med farvede bånd, der udtrykker respekt for de Ånder der bor i regionen. På de vigtigste steder er der Shamantræer beklædt med farvede bånd, der udtrykker taknemlighed eller en bøn.
I Tuva er shamanismen en hoved ”religion” på lige linje med den nu voksende buddhisme. Landet har små 330.000 indbyggere hvoraf halvdelen nu bor i hovedstaden Kysyl. Shamaner har altid været landets respekterede healere og ritualledere, og er det stadig, om end landet for tiden oplever en vis grad af desorientering efter først kommunismens indførelse og senere afskaffelse til fordel for vestlig orienteret levevis. Tuva har altid været kendt for sin rige shamanske kultur, og sine mange shamaner. Men under Sovjetherredømmet var shamaner ikke velsete. Alene i Tuva måtte over 700 lade livet i fangelejrene, og indtil kommunismens fald i 1990´erne var det, ifølge fundne arbejdspapirer, et mål at udrydde samtlige shamaner. Således var der blot 34 shamaner tilbage i slutningen af 1970érne. Shamaner er dog ikke så lette at få udryddet, så i dag er der efter egne vurderinger alene i hovedstaden Kysyl omkring 400 shamaner, der arbejder der og i oplandet. De fleste af dem er organiserede i shamanselskaber, hvoraf de to største hedder Dungur, (der var det første shamanselskab, grundlagt i 1993). Dungur betyder trommen. Det andet store selskab hedder Tos Deer, der betyder de 9 himle. I alt er der i dag er der 6 shamanselskaber i Kysyl, og 1 i de fleste større landsbyer. Ud over disse er der mange alene arbejdende ikke organiserede shamaner. Fordelen ved organiseringen ligger i oprettelsen af shamanklinikker, hvor befolkningen søger hen til behandlinger og rådgivning. Shamaner nyder stor agtelse i landet, men mødes samtidig også af en vis frygt, måske fordi mange af dem har en kraftfuld udstråling, nogle også er uberegnelige i deres behandlingsmetoder, når deres Spirits griber dem. Shamanernes hovedsagelige arbejdsområde er Mellemverdenen og dens Spirits. Underverdensarbejde forekommer så godt som aldrig, da de fleste frygter ånderne der. Et fåtal arbejder med oververdenens spirits, og efter deres opfattelse har oververdenen 9 regioner. I Tuva er man åbne over for, at der er shamaner overalt i verden, også i vesten. Alligevel har de en sund skepsis overfor shamaner fra vesten, men er man først blevet accepteret, mødes man med stor varme og venlighed.
var _gaq = _gaq || []; var pluginUrl = '//www.google-analytics.com/plugins/ga/inpage_linkid.js'; _gaq.push(['_require', 'inpage_linkid', pluginUrl]); var pluginUrl = '//www.google-analytics.com/plugins/ga/inpage_linkid.js'; _gaq.push(['_require', 'inpage_linkid', pluginUrl]);
_gaq.push(['_setAccount', 'UA-39665588-1']); _gaq.push(['_trackPageview']);
(function() { var ga = document.createElement('script'); ga.type = 'text/javascript'; ga.async = true; ga.src = ('https:' == document.location.protocol ? 'https://ssl' : 'http://www') + '.google-analytics.com/ga.js'; var s = document.getElementsByTagName('script')[0]; s.parentNode.insertBefore(ga, s); })();