shamansk healing

Af Janne Ragna Rydder
Shamansk Healer
Shamanisme er den ældste helbredelsesform eller metode som findes. Det er en praksis hvor den skarpe adskillelse mellem det ydre og det indre, mellem krop og ånd, ikke findes. Udgangspunktet er med andre ord et helt andet, end opfattelsen af kroppen som en biologisk maskine, som den moderne lægevidenskab opererer ud fra.
Alting er forbundet. Intet eksisterer isoleret. Alting er fragmenter af en guddommelig helhed. Mennesket lever hverken isoleret fra alt andet og andre, ligesom kroppen, det synlige ikke er adskilt fra ånden, sjælen, det usynlige. Tanker, følelser, viljen og drømme er jo lige så virkelige som min hånd, omend usynlige. På samme vis som denne oplevede realitet, anses hele virkeligheden, i det shamanistiske perspektiv, at have en synlig og en usynlig komponent.
Det er den usynlige virkelighed som er den primære. Det ved vi alle egentligt godt, af egen indre erfaring. Det altafgørende spørgsmål handler om hvordan vi har det, om vi er glade eller ej. Om det går godt eller ej. Hvis man er ulykkelig er alt andet ligegyldigt. Helbredelse i shamanismen har sit udgangspunkt i den indre usynlige virkelighed. Alle sygdomme er i grunden en ubalance som var psykisk før den blev fysisk. Balance er et nøglebegreb. Shamanen forsøger at genoprette balancen. Hvordan? Shamanen er en specialist i det usynlige. Kernen i shamanismen er kendskab til den usynlige virkelighed. Ved hjælp af ånder/kræfter som shamanen har til sin rådighed, rejses der ind i klientens virkelighed for at indhente viden om, forhandle med og eller kæmpe mod det eller den som skaber ubalancen.
I klassisk cirkumpolar shamanisme siger man at shamanen med hjælpeåndernes mellemkomst genfinder sjælen. Den engelske term’soulretrival’ er egentlig en rigtig god og præcis måde at formulere det på. Noget af sjælen er fraværende fra helheden, og shamanen rejser ud i den usynlige virkelighed, for at hente den hjem og  genoprette balancen. Det er et godt billede på hvad der generelt sker i den shamanistiske helbredelsesproces, men det er meget generelt. Det er vigtigt at forstå at shamanisme intet er uden ånderne. Det som adskiller shamanismen fra alle andre helbredelsesformer er hjælpeåndernes mellemkomst/aktivitet/realitet.
Når jeg bliver opsøgt for at løse et problem, er min opgave, at opsøge ånderne og stille de rigtige spørgsmål. Disse spørgsmål er af en fundamental art. Vores bevidsthed operer primært på tænkningens plan, og hvad der ikke findes her, er stadigt ubevidst. Det er som toppen af isbjerget. Det meste findes uden overfladen. Ofte er der frygt og angst eller benægtelse forbundet med de følelser som befinder sig i detskjulte, i mørket, i underbevidstheden. Vi kan leve længe og holde disse

frygtede ubevidste dybder i en arms længde. Vi fylder vores vågne tid og bevidsthed op og ud med allehånde opgaver, forpligtigelser eller underholdning, og glemmer det ubehag, den smerte som vi ikke ønsker at være eller have del i. Vi undertrykker følelser fordi vi ikke vil være ved dem, oftest fordi vi er bange for ikke at være gode nok. Der er med andre ord sket en fragmentation. Når vi designer os selv, vores persona, bruger vi vores viden om hvad der er det ideelle. Det er samfundets idé om hvad et vil sige at være et succesfuldt og dermed godt menneske, som der navigeres efter. At stræbe efter at manifestere gode karakteregenskaber er der intet galt med, det som er problemet er afvisningen af én selv, angsten for at være én selv. Benægtelsen betyder at man hverken kan tage ansvar eller tilgive dette eller hint i en selv. Løgn og selvbedrag træder i stedet for selvbevidsthed ind på scenen,  og der spilles så en tragisk komedie, indtil plagerne som ubalancen skaber bliver så store, at noget må ske´. Man søger hjælp eller man fortsætter til man bliver fysisk syg. Det skal siges at nogle ubalancer er overført fra et tidligere liv. Eller det er noget man har med sig igennem blodet, dvs slægten.
Livet er en enestående mulighed for at vokse. Jeg betragter døden som-ikke vækst. Nøjagtig lige som planterne ikke vokser om vinteren, vokser ånden ikke mens den er på den anden side, i tidløs tilstand. Der er ingen grund til at forandre noget som helst – eller intet kan forandre sig udenfor tiden. Her er vi underlagt tid og rum og her forandrer det hele sig hele tiden. Dette er forandringernes sted. Måske er det derfor vi er her, for at få muligheden for at forandre det som i ren åndelig tilstand ikke kan forandres. Vi er ånder som har en kropslig erfaring, som giver os denne mulighed, igennem smerte og lidelse. Tænk engang over den simple sandhed. Hvis alt er perfekt, ville der ikke være nogen grund til at ændre noget som helst. Der ville så heller ikke være nogen historie. Alt ville være stilstand. Perfekt. Universet er imidlertid fuld af bevægelse og dermed fuld af historier, må man formode. Derfor må man også betragte sygdom, smerte og lidelse som muligheder for at forandre sig. En mulighed for at blive mere hel. At komme i balance som helheden er i ligevægt og evig. Som cirklen.
Shamanistisk helbredelse sigter derfor ikke kun på at fjerne en plage, en smerte, en ubalance, men at løse den knude som den dækker over. Helbredelse er som ordet siger, et spørgsmål om at helheden skal brede sig. Der skal tages fat om roden og ikke bare symptom behandles.
Moderne psykofarmaka er fremragende til at lamme, at undertrykke, give pause for den plagsomme psykiske lidelse, men den helbreder ikke. Fysiske sygdomme kan med moderne teknologi fjernes og give mere tid, og dermed nye muligheder for at blive bevidst, men sker dette ikke, er det mit gæt, at man står med samme problematik i det næste liv.
En shamanistisk helbredelsesproces tager minimum fem visitationer. Der må ikke gå for længe mellem hvert besøg. En gang om ugen er passende.

Kontakt: Janne Ragna Rydder
Underværket – Stemannsgade 9c -8900 Randers Tlf & Mail: 23369373/janne.rydder@gmail.com