At praktisere shamanisme

Shamanisme har altid være orienteret efter at blive brugt i samfundet. Det er spiritualitet som er forbundet med fællesskabet . Den skal have en praktisk nytte, som kommer andre i samfundet til gode. At praktisere shamanisme er forbeholdt den uddannede shaman, mens den som er under indlæring deltager i assistentens rolle.

At praktisere shamanisme, at stille sin erfaring til rådighed for samfundet, er shamanismens formål.
I de lande hvor shamanisme praktiseres, er shamanisme et arbejde i stil med andre erhverv man kan have. Der er ingen forskal der. Man kan være fåreavler, snedker, tandlæge eller shaman. Det er et arbejde, som man ofte får i arv fra familien. Det kan være fra forældre eller fra bedsteforældrene, ofte springes der et par led i slægtsbåndet, før den næste egnede shamanaspirant ankommer.

Den service shamaner tilbyder samfundet er healing, rådgivning, ritualer ved fødsel og død. Selv ser shamanen ikke noget specielt ved sin gerning. Det er et arbejde som alt andet. At skulle praktisere shamanisme i den form vi kender fra vesten, som et element af selvudvikling, det er noget, traditionelle shamaner er fuldstændig uforstående over for.
Shamanen er der brug for, når man er kommet galt afsted. Når der er brug for healing, når man føler sig forfulgt af et evigt tilbagevende uheld i sit liv. Hvis ens pårørende ligger i koma på hospitalet, så er det shamanen man tilkalder, for at hente patientens sjæl tilbage. Det er shamanen man kommer til, hvis man ikke ved, hvad man skal vælge at gøre med sit liv. At træffe de rigtig valg, og forstå hvordan man skal møde sit liv.
Det er også shamanen man tilkalder, hvis man skal have renset energien i sit hus eller sin bil for den sags skyld. Eller rense energien i sin krop eller i sin sjæl.

“Den store rolle shamanen havde før film og fjernsyn var, med sin tromme og gennem fortælling og sang, at løfte en forsamling, at tage den med på en rejse, måske ud til der, hvor universet blev skabt, eller derud hvor Dyreånderne vandrer i stjernerne. At løfte en flig af sløret til det guddommelige for en forsamling af mennesker, så man et øjeblik husker, hvor man kommer fra og måske besinder sig på, hvad meningen med livet er. Den rolle er mange stedet sat lidt på standby, men den vil komme stærkt igen i den næste fremtid, for vi har brug for erfaringer, som er ægte og ikke for at få vores erfaringer fra medier, der kun efterlader tomhed i sindet”.