Hvor finder man sig selv?

Finder man sig selv i virkelighedens verden. Den der, du ved nok, som vi kan tage og føle på, måle og veje?
Det er der helt sikkert rigtig mange, som mener og egentlig imod bedrevidende. For det er slet ikke der, at det sker.
I Formens og energiens verden, som er tilgængelig gennem sanserne (de 5 sanser), er organismerne i en tilstand af opståen og forgåen. Alt i bevægelse intet i stilstand.
Selv om vi orienterer os i denne del af virkelighed, så er det ikke der, vi skal søge for at finde os selv. For det vi kan finde er organismer i bevægelse. Vi ser og vi hører, men det vi ser og det vi hører er kun bevægelser, farver og lyde. Det er ikke mening eller betydning.
Mening og betydning er noget, som er tilgængeligt ved, at vi bliver introducerede for en bestemt måde at forholde sig på, gennem opdragelse og belæring. Vi lærer trafikregler, men de har ingen betydning for elsdyr eller fugle. For dem er det menneskelige adfærdsmønstre, mønstre som dyr også har lignende af.
Vi har en oplevelse af vores hverdags begivenheder. Stedet hvor den foregår, er måske lidt tættere på det sted, hvor vi finder os selv?

“Er der intelligent liv på jorden? ja så absolut. Jorden vrimler med intelligens. Kun hos mennesker halter det stadigt lidt bagefter”.

Vi tror idag, at vi oplever inde i organismen, krop. Måske fordi vi kan følge signaler og informationsveje, kortlægge hjernecentre.
Det svarer ligesom til, at vi tror, at fjernsynet selv skaber signalerne fra udsendelserne. At apparatet virker betyder ikke at signalerne refererer til at de sker inde i apparatet, ligeså lidt at fjernsynet ikke indeholder små mænd som spiller en koncert inde i fjernsynet.
Det som sker i en fjernsynsudsendelse svarer ganske godt til det, der i virkelighedens verden: det refererer til noget, som sker et helt andet sted. Herfra kommer vi lidt tættere på spørgsmålet: hvor sker virkeligheden virkeligt?
Et ganske godt svar er: inde i vores egen verden. Og den verden er ikke at finde inden i kroppen, men den transmitterer sine signaler til kroppens modtagerapparat.
Så hvor transmitteres der fra?
I shamanismen kalder vi det for den billeddannende verden, sjæleverdenen.
Sjæleverdenen er en tilstand i energien, som har den egenskab, at den tager form after input. Tager form efter følelser.
En del af vores helhed forlader aldrig denne verden, denne tilstand. Uanset om vi har en krop eller ej, vi har en del af vores helhed parkeret her. Den del af os selv er den , hvor vi har bevidsthed om os selv.
Har vi en krop spejler vi vore oplevelser her, og vore følelser tager billedform her. Det er her, at vi normalt har vores virkeligheds opfattelse.
Ud fra det lige beskrevne kunne man få den opfattelse, at shamanisme tror på reinkarnation. Det er imidlertid ikke tilfældet, ihvertfald ikke på den måde, reinkarnation normalt forstås på.
Det er kun en lille del af vores helhed, der bliver involveret, når vi får en ny krop. En stor del af vores helhed er stadig tilstede i andre regioner af den samlede organisme, som kan kaldes virkelighedens verden.
Med et nyt liv i en ny krop, får vi sanseoplevelser i formens verden, vi bliver sanseorienterede. Oplevelserne som vi har, tager form i sjælens verden, hvor en reflekterende del af os er tilstede. Det er også her, at det billede, som vi har af os selv lever.
Shamaner forstår denne tilstand, denne verden som en Illusions verden. Det man ser, er kun et billede på det der sker.
Så vil man finde sig selv, må man strække sig endnu længere ud, helt derud hvor det sker. Derud hvor intelligens bliver proces, proces som skaber billeder og følelser. Der er endnu en vigtig del af vores helhed aktiv, den del, som søger oplysning og selverkendelse. At få en krop, et nyt liv er en vigtig mulighed i denne stræben. Et skridt på vejen for noget, som vandrer mod lyset, mod sig Selv.