Shamaner og træer

For shamaner er det at betræde en skov en helt special oplevelse. Man træder ind i en nation af plantevæsner, store og små. Et velordnet rige med mange forskellige beboere. De fleste har ingen fysisk krop, men har form lavet af deres energier. De har farver som stråler i mørket, som var de lavet af neon. En virkelighed, en oplevelse man aldrig glemmer, udfolder sig for den, som formår at tune sig ind i skovens hemmeligheder.
Måske var det engang almindeligt, at vi havde dette åbne forhold til skoven?
Desværre er vi med udviklingen blevet førsteklasses ignoranter, når det gælder om at forstå, hvad det indebærer at leve i virkelighedens verden.
For de fleste mennesker er et træ et materiale, noget man kan fælde, save op og fyre op med. Her er vi meget langt fra oprindelige urfolks indsigt i naturens virkelighed. Vi er langt fra at forstå, at vi kan berige vores udvikling ved at forholde os til skovens virkelighed.

jeg vil godt dele en beretning om min første store oplevelse med skoven. Jeg er sikker på, at der er flere mennesker, der har haft lignende oplevelser, men som måske ikke har haft muligheden for at fortælle om dem.

En nat i skoven
Man skal være godt og grundigt forberedt, hvis man vil have et udbytte af en nat i skoven.
En god ting at kunne er, at have øvet at se på shamansk vis. At kunne stille ind på en anden måde at se på, at bruge sine øjne anderledes. Dette bliver en kæmpe fordel, når mørket falder på, og det fysiske mørke indfinder sig.
Når det fysiske mørke indfinder sig, bliver der kun tilsyneladende mørkt i skoven. For bruger man den anden måde at se på, bliver skoven oplyst af strålende farver. Skoven bliver som oplyst af neonrør. Det er ret krævende at holde denne synsmåde kørende på, men man har hele natten til sin rådighed.
Man skal huske, når man er derude, at starte med, højt og tydeligt, at fortælle hvem man er, og hvorfor man er der. Det er ligesom billetten til accept fra skovens ånder.
Det starter allerede ved solnedgang. Ud fra stenene og ned at træerne klatrer der farvede energi mønstre i stærke lysende farver. De kravler ud af stenene og ned af træerne og forsvinder langs jordbunden.
Skovens ånde indfinder sig, et vindpust som cirkulerer omkring det sted man står. Det kommer kun den ene gang, og indikerer at skoven har bemærket, at man er der.
Derefter kan man med tilpas tålmodighed møde de nysgerrige skovånder, trolde eller trævæsner. Også disse har farver som lavet af neonlys. De kommer nysgerrigt i små ryk nærmere og nærmere, og energien de udstråler kan få håret til at rejse sig på hovedet.
Ikke af det er ubehageligt men nærmere at det er en skarp og ren energi, de udsender. Hvis du prøver at kommunikere med dem, kan det ske, at de skifter størrelse og form af bare overraskelse. Det er uhyre sjældent, at ed har mulighed for at kommunikere direkte med mennesker nu om dage.

“Træer kan være legesyge, og går man med på legen, kan man lære at der er lege, som involverer at flytte energi, at danse med energien”.

Stedet man står begynder også at forholde sig til at man er der. Arten af træer reagerer på en.
Træer kan udstråle en hel utrolig intens følelse af sympati, som er betydelig større end hvad man møder fra mennesker.
Denne følelse af at være velkommen iblandt træerne, er noget at det mest rørende man kan forestille sig.
Det er som at komme hjem til sine glemte slægtninge. Træer kan være legesyge, og går man med på legen, kan man lære at der er lege, som involverer at flytte energi, at danse med energien.
Som natten skrider frem bemærker man Skovens Vogtere, der større end trætoppe vandrer omkring, lyser ned i skoven. Går deres runde for at se, om alt er som det skal være.
Ved solnedgang, når lyset kommer igen, falmer de stærke farver, og de neonfarvede energimønstre kravler tilbage til deres sten og til deres træer. Og en ny arbejdsdag begynder for skovens væsner.

I Sibirien ærer man træer med bånd
Overalt i Sibirien møder man træer som er behængt med farvede bånd eller med sjaler i en af de 5 grundfarver: hvid, gul, rød, grøn eller blå. At befæste et bånd til et træ, er forbundet med, at man tildeler træet en bøn, og sætter en kommunikations proces igang. Det kan være en tak til områdets ånder, det kan være en akt af at forbinde sig med landet, man lever i. At føle forbundenhed med området og at ære forfædrene.
At fæstne bånd til at træ er en helt naturlig handling i Sibirien. Det er et shamansk ritual, som også har fået sin plads i de stader, hvor den tibetanske buddhisme har sat sine rødder.

Træer kan udstråle en hel utrolig intens følelse af sympati, som er betydelig større end hvad man møder fra mennesker.
Denne følelse af at være velkommen iblandt træerne, er noget at det mest rørende man kan forestille sig.
Det er som at komme hjem til sine glemte slægtninge. .